23/11/2024
Nye dækregler i Tyskland og Sverige!
Den kolde sæson nærmer sig med hastige skridt og det er dermed blevet tid til dækskifte. I år skal du være særlig opmærksom på, at der både i Tyskland og Sverige er en ny lovgivning, som allerede træder i kraft fra denne vinter.
Skal du en tur rundt i Skandinavien eller over grænsen til Tyskland, skal der være snefnugsmærkede helsårs- eller vinterdæk på bilen, når der køres i vinterføre. Dette betyder, at M+S mærkning ikke bliver betragtet som et vinterdæk i disse lande.
Derfor er der i år en rigtig god grund til at få lavet et tjek af bilens dæk forud for sæsonen. Og hvis dækket både har snefnugmærket og M+S er det skam helt lovligt.