07/07/2026
⁉️VIGTIG servicemeddelelse⁉️
Vi har haft en hemmelighed, som vi endelig kan dele med jer…
Det har været svært at holde på, men nu er tiden kommet.
Vi har gennem noget tid været i dialog med Applus Bilsyn, og vi er utrolig glade for at kunne fortælle, at Bilsyn-One pr. 1. september 2026 fusionerer med Applus Bilsyn.
Det betyder samtidig, at Bilsyn-One som navn lukker ned, og vi starter et nyt kapitel.
I den anledning vil vi gerne invitere alle vores venner, familie og ikke mindst alle jer fantastiske erhvervs kunder til en lille afskedsreception.
📅 Fredag den 28. August 2026
🕚 Kl. 11.00 – 14.00
Der vil være pølsevogn og kolde sodavand, og vi håber, at I har lyst til at kigge forbi og bruge et par hyggelige timer sammen med os. Vi er i synshallen hele dagen, så kom endelig forbi til en snak, et grin og et sidste “på gensyn” til Bilsyn-One.
Vi vil samtidig benytte lejligheden til at sige af hjertet tak.
Tak for den enorme opbakning, loyalitet og tillid, I har vist os gennem årene. Uden jer var vi aldrig nået dertil, hvor vi er i dag. Sammen har vi skabt noget helt særligt, opnået flotte resultater og sat nogle milepæle, som vi kun turde drømme om, da vi startede. Det er vi evigt taknemmelige for.
Den gode nyhed er, at I stadig vil møde de samme ansigter.
✅ Ronnie og Søren fortsætter som synsmænd i huset.
✅ Linda fortsætter med at hente biler hos vores fantastiske erhvervskunder.
Så selvom navnet på facaden bliver et andet, er menneskene, servicen og de gode relationer præcis de samme.
Endnu engang tusind tak for al den støtte, tillid og opbakning, I har givet os gennem årene. Det betyder mere, end ord kan beskrive.
Vi glæder os til at fortsætte rejsen – og vi håber, I vil tage lige så godt imod os i det orange arbejdstøj, som I har gjort hos Bilsyn-One.
På gensyn – og endnu en gang tusind tak!