Altmuligmanden

Altmuligmanden Jeg er klar til at hjælpe med alle praktiske opgaver både hos virksomheder og private. Har du en opgave du ikke kan løse, kontakt Altmuligmanden.

Altmuligmanden hjælper med alle praktiske opgaver både hos virksomheder og private:
- Chauffør på rendegraver, gravemaskine og truck
- Kloakarbejde- TV inspektion i samarbejde m/aut. kloakmester
- Anlægs- og havearbejde
- Maler-, murer-, tømrerarbejde osv.
- Kreative løsninger i hjemmet

24/12/2025

Jeg ønsker alle en rigtig glædelig jul, samt et berigende nytår.

30/10/2024

Hej til alle jer derude, håber at i har det godt.
Det er ualmindeligt svært at smide den kappe som har tynget mig i hele mit liv.
Det er svært at skulle omstille sig fra at være en indesluttet person til at være åben og glad, det er en meget svær omstillingsproces. man er virkelig på herrens mark, man kan ikke håndtere den forvandlingsproces, det tager tid, men jeg er så småt ved at vænne mig til den nye person som er kommet ud af skyggelivet, ud i solskinnet og det er en vidunderlig følelse.
Det er virkelig ikke til at forstå at alt kan ændres på nogle måneder, fra at være tynget af angst, depression og traumer, til at være en mere åben og glad person, men der er lang vej endnu, jeg fortsætter derudad med uformindsket styrke og jeg skal aldrig tilbage til det liv jeg levede før, uanset hvad.
Jeg har fået ro i sjælen, min arbejdsglæde er kommet tilbage med nærmest fuld styrke, men jeg har lært at slappe af, nyde min morgenkaffe i ro og mag, køre hjemmefra når jeg har lyst, eller blive hjemme hvis jeg ikke har lyst til at tage på arbejde, det er sku dejligt, dejligt at nyde den del af livet.
Men der er noget der undrer mig og det er folks berøringsangst. Jeg kan nem mærke at folk undgår mig og hvad årsagen er kan jeg kun gisne om. Jeg har jo beskrevet mit liv på godt og ondt og det har sikkert stødt en del at jeg har været så åben omkring mit liv, men det har været fuld bevidst og jeg håber at der mange derude der har fået glæde af de jeg har beskrevet.
Jeg ved at der er mange derude der har ondt i sjælen, gør noget ved det, det er aldrig for sent. Gør det uanset de menneskelige omkostninger der følger med, gevinsten er langt større en tabet.
Held og lykke til alle jer derude og hvis i tør og der er noget i er bange for, ved i hvor i kan finde mig.
Hav en god aften, kærligst Knud

30/08/2024

Stort tak til de søde mennesker der har givet mig en god 20 års jubilæumsdag.

26/08/2024

Godaften til alle jer derude.
I dag handler det om en lille solstråle historie, til afveksling for det jeg tidligere har skrevet om.
På fredag den 30 august er det 20 år siden at jeg startede mit lille firma "Altmuligmanden" og det har i bund og grund været en fornøjelse at servicere så mange forskellige mennesker og så mange forskellige arbejdsopgaver i de 20 år og så ser vi hvor længe jeg fortsætter med at servicere jer derude.
Uden hjælp fra familien, venner og gode kollegaer, var det nok aldrig lykkedes med at blive en succes, så stor tak til jer.
Tak til alle de kunder der har brugt mig i de sidste 20 år, i har været grundlaget for at jeg har kunnet leve af mit arbejde og det har været "learn by doing" og gode kollegaer som har været min livline. så stor tak til jer.
Jeg fortsætter nok ikke 20 år mere men man ved aldrig, slt september bliver jeg 72, så alderen er vist ved at trykke lidt, men?
Der er kaffe på kanden på fredag fra kl. 10:00 og fyraftens øl til jer der har et arbejde at passe.
Tak for 20 fantastiske år til alle der har turdet bruge mig, det har været en fornøjelse at servicere jer.
Hav en god aften, alle jer derude.

17/08/2024

Godmorgen eller god formiddag derude.
En af de ting der har overrasket mig mest, efter jeg er stoppet med min selvmedicinering er kroppens reaktion. Muskler, led, organer alt er i bedring i sådan en grad, som jeg overhovedet ikke havde forventet, giftstofferne forsvinder ud af kroppen, jeg kan virkelig mærke hvordan alt i kroppen forandrer sig. Den mængde vand jeg drikker hver dag skyller giftstoffer ud af muskler, led og organerne, det er så mærkbar at men skulle tro at det er løgn, men det er det ikke.
Humøret og den generelle velvære er virkelig i bedring og samtalerne hos psykologen er virkelig guld værd. Fortidens traumer, angst og depression bliver bearbejdet og pakket ned i kasser og placeret på de hylder hvor de hører til. Det er ekstremt hårdt med det er det hele værd. Opgøret med sig selv og de destruktive tanker forsvinder stille og roligt, ligesom dug der forsvinder ved solens stråler og det er en dejlig følelse.
Som jeg skrev i slutningen af januar måned, alt bliver slettet og jeg starter på en frisk og de der vil være med den nye person der vokser ud af fortidens skygger er velkomne. Der er heldigvis nogle få som har stået ved min side i det her voldsomme stormvejr som jeg er på vej igennem og stort tak til dem, de har været guld for mig, tusinde tak til jer.
Stormvejret er ikke ovre endnu, men vindstyrken er aftagende og det er dejligt. Der skal mere end de syv samtaler til som jeg har haft med psykologen og kurset mod angst og depression, men lyset for enden af tunnelen bliver skarpere og skarpere for hver dag der går, så jeg er meget optimistisk og fortrøstningsfuld hvad fremtiden angår.
Osteklokken som jeg har levet i er ved at blive sprængt i atomer og det er en dejlig fornemmelse. Lyden bliver bedre, vindens susen, fuglesang, luften jeg indånder er frisk og behagelig, en vidunderlig fornemmelse.
Der er lang vej endnu, men jeg vender aldrig tilbage til mit miserable liv, hvor traumer, angst, depression og selvmedicinering styrede mit liv, den tid er forbi. Nu er det den nye person der er kommet frem fra skyggelivet der bestemmer.
God weekend til alle jer derude, pas godt på hinanden, for man ved aldrig hvad morgendagen bringer.
Husk!. Der er ingen eller intet der kan hjælpe dig hvis ikke du selv er klar til det.

10/08/2024

En dejlig dag med regn, solskin og blæst. Det er som mine to sidste måneder i kampen mod min selvmedicinering med alkohol, to måneder uden at drikke alkohol alene. Jeg er pavestolt.

04/08/2024

Hej til alle jer derude. Jeg har ikke drukket en eneste genstand alene, hverken øl, vin eller rom, siden den 10 juni og jeg er virkelig stolt af mig selv og det er minimal hvad jeg har drukket sammen med andre, jeg vil tro omkring en 10-12 øl.
Skam og vrede har fyldt meget i mit liv. Skammet mig over at være sengevæder, helt om i skolealderen og det blev berettet til alt og alle af min mor, ydmygelse oven på ydmygelse og så var der den gang jeg sagde, at præsten var i kirke i dag og den blev også en del af ydmygelsen. Vreden over at blive ydmyget var enorm og alle grinede bare af mig.
Men det går fremad i rask tempo. Sidst jeg var hos psykologen, kom vi ind på min hadedag nummer et, min fødselsdag, det var en voldsom tandudtrækning og meget følelsesladet. jeg blev virkelig overrasket hvor meget det har fyldt i mit liv og følelserne væltede ud i form af en voldsom tudetur, det var ekstremt hårdt. Alle mine fødselsdage har været en lang mental nedtur, det der skulle have været glade dage blev hadedage. men det skal der laves op på i år, den 27 september skal være en dejlig hyggelig dag. Men hvordan den skal afholdes ved jeg ikke endnu, måske inviterer jeg på kaffe eller en øl, det ved jeg ikke endnu, men flaget ryger til tops.
Min angst, depression og traumer bliver placeret i de kasser hvor de hører til, så jeg kan bruge tid på at leve, i stedet for at bruge tid på at overleve, jeg håber med tiden at det bliver 90% på at leve og 10% på at overleve. Der er aldrig nogen der har gidet lytte til mig, måske en enkelt eller to, men aldrig dybdegående, nu taler jeg frit om min angst, depression og traumer og det giver luft og fornyet energi. Det første folk siger til mig når jeg taler om angst og depression er, du har det da fint, men så må jeg forklare dem om mine problemer og at vi som har den form for problemer er rigtig gode til at skjule det, så bliver de stille, men også nysgerrige og forsøger at forstå, men det er stort set umulig at sætte sig ind i.
Men livet er ikke kun negativ, trods mine store mentale problemer lykkedes det mig at blive gift og få 3 børn, men blev skilt for en 6-7 år siden. Efter skilsmissen er jeg gledet længere og længere væk fra mine børn. på grund af, angsten, depressionen og mine traumer og de har ikke villet lytte til mig. Det eneste de har kunnet sige er, så længe du har så ondt af dig selv, vil vi ikke have noget med dig at gøre. Så pt ser jeg hverken børn, svigerbørn eller børnebørn om det vil lykkes fremadrettet ved jeg ikke, hvis ikke, må jeg leve med det.
Jeg har været to personer hele mit liv, den stærke ud ad til og den svage ind ad til. Den stærke har heldigvis givet mig den nødvendige styrke og den 30 august er det 20 år siden at jeg startede mit firma "Altmuligmanden" og det har været 20 gode år og to af mine børn har været uundværlige igennem mange år indtil vi gled fra hinanden. Der er kaffe på kanden den dag.
Min hjerne er træt nu, pas godt på hinanden derude og god aften

29/07/2024

Godmorgen derude.
Så er det blevet hverdag for de fleste igen, efter en forhåbentlig god ferie med familie, venner og bekendte.
Vær glad for hver eneste dag i kan stå op og gå på arbejde, selv om det kan være surt ind i mellem.
Nyde at i bor i et land hvor der ikke er krig, eller voldsomme naturkatastrofer hver dag, se jer omkring, der er så mange mennesker der lever i frygt og nød, hver eneste dag verden over.
Hjælp andre mennesker til at få bedre i stedet for at rakke ned på dem. Der er mange der selv er skyld i deres elendighed og dog, kender vi deres baggrund, hvad har de været igennem.
Mange mennesker er tabt i vores såkaldte moderne verden. Der er mange der ikke kan finde ud af livet, mange der aldrig har lært at man skal yde for at nyde.
Vi har så mange unge mennesker der lever et forfærdeligt liv med misbrug af den ene eller anden art, fordi de aldrig har lært at tage vare på sig selv. De er blevet pakket ind i vat og når de så skal til at klare sig selv, har de har de ingen redskaber i livets rygsæk, den er tom
Vi skal alle hanke op i os selv og tænke hvad kan vi gøre for at hjælpe os selv og vores medmennesker til at få et bedre liv, et indholdsrigt liv.
Tænk over det jeg har skrevet, vi kan redde mange, men mange er desværre tabt i vores såkaldte moderne samfund.
Det er så nemt at sparke på en der ligger ned, giv dog personen der ligger ned en hånd i stedet for at lade som ingenting.
God dag til alle jer derude, nyd livet, nyd hver en dag, enten det regner, blæser, er overskyet, eller solen skinner fra en skyfri himmel.

17/07/2024

Det er virkelig så underligt at min selvmedicinering er stoppet, fra et forbrug på 5-12 genstande om dagen til nul. Sidst jeg drak et par øl er for en uge siden efter en flytning, så det er dejligt at jeg er nået så langt i den proces. Lær at tackle- angst og depression og samtalerne med psykologen, har virkelig givet mig så mange forskellige redskaber til at bekæmpe mine traumer, angst og depression. De positive tilbagemeldinger fra gruppens medlemmer varmer utrolig meget, de ved hvad det er jeg gennemgår for øjeblikket. Det ville have været dejlig hvis mine søskende havde hjulpet mig i den ulighed der var imellem mig og min afdøde bor, i stedet for at nedgøre og usynliggøre mig. En af de bedste dage i mit liv var da han døde, min plageånd var væk, en befrielse af de store og den næste store befrielse var dig jeg skrev breve til mine søskende at jeg ikke ville have mere med dem at gøre. De havde aldrig interesseret sig for mit skyggeliv, så i stedet for at miste 'en bor mistede de to. Jeg har haft lidt at gøre med en af mine søskende, Hendes mand passede godt på mig og tog mig i forsvar hver gang jeg blev uretfærdig behandlet. Han sagde altid om mig, du har din meningers mod og at han beskyttede mig faldt ikke i god jord hos den øvrige familie, så han var bestemt ikke vellidt i familien. Da han døde forsvandt den fysiske forbindelse til hende. For cirka 1,5 år siden mødte jeg en af mine yngre søskende i Lagkagehuset i Skive og hun spurgte om ikke vil skulle slå en streg over de ting der var sket i alle disse år, det havde jeg bestemt lyst til og så kunne ydmygelsen starte forfra fra den forfærdelige familie En afdød nevø's kone har sagt at hvis hun havde vidst at det var sådan en frygtelig familie hun giftede sig ind i, så var det ægteskab aldrig blevet til noget, det siger vis alt. Jeg har været hos psykologen i dag og jeg fortalte om at jeg var stoppet med min selvmedicinering og at både min mentale og fysiske styrke er på en opadgående kurve. Han kunne tydelig mærke at mit humør er blevet bedre og det er jo meget positivt. han spurgte selvfølgelig om mentale tilstand og om den glade Knud. Jeg svarede at jeg tror aldrig at han har eksisteret, min mor har jo hadet mig fra den dag jeg blev født og at jeg kun var til besvær. Jeg sagde til ham at det er den lede kælling jeg skal have ud af mine tanker, få hende fjernet så hun kun er en notits i mit liv. Glæde, kærlighed og omsorg, hvordan skal man kunne give det videre til sine børn, når man ikke ved hvordan de ting føles. Jeg ved ikke hvad de tre ord betyder, jeg håber at jeg måske kan komme at lære de tre ord at kende på en god måde, som det er nu er det bare tre ligegyldige ord for mig. Min søn siger at jeg er en elendig far, jeg tænker kun på at hjælpe andre end min egen familie og det har han ret i. Det har været den måde jeg har overlevet på, overlevet ved at hjælpe mennesker som har haft det svært. Der har jeg følt at jeg har været noget værd, gjort en forskal for disse mennesker. Mine børn har ikke lidt nogen nød, bortset fra de ting som jeg aldrig selv har oplevet, glæde, omsorg og kærlighed. Jeg har gjort mit ypperste ud fra de ting jeg har haft i min opvæksts rygsæk, men det er åbenlyst ikke været nok ifølge mine børn. Jeg glæder mig til næste besøg hos psykologen, hvor vi skal bore mere i hvordan jeg slipper af med min lede mor. Lykkes det er jeg en fri mand, de seksuelle overgreb er betydningsløse i forhold den mentale mishandling jeg har været udsat for. Hav en god aften og god ferie til alle jer derude.

04/07/2024

Drømmer jeg eller er jeg vågen, 'en øl på 13 dage.
Jeg har selvmedicineret mig selv i stort set hele mit voksne liv, men siden jeg skrev sidst har jeg gennemgået en fantastisk forandring. Selvmedicinering er stoppet på mystisk vis, jeg forstår det simpelthen ikke, det er virkelig mærkelig, lysten til alkohol er forsvundet som dug for solen. Jeg har øl, vin og rom, men lysten til at drikke/selvmedicinere er væk.
Jeg har vand og sodavand med på arbejde i stedet for øl og jeg er så overrasket over den forandring det har givet mig arbejdsmæssig, jeg har fået min fulde styrke tilbage, energien er i top og det er sku dejlig.
Der er kommet ro på i øverste etage, selv om der er lang vej tilbage, der er stadig nogle enorme traumer og udfordringer som skal bearbejdes og forhåbentlig skrinlægges med tiden.
Min mors mentale mishandling er nok den største udfordring og så er der den seksuelle del som også spiller en stor rolle i min kamp mod angst og depression.
Begge dele har ødelagt mit forhold til de kvinder jeg har kendt og jeg forstår godt at de har forladt mig, jeg har været en stor mundfuld for dem, på alle parametre med mine psykiske udfordringer.
Jeg har og har altid haft en forkvaklet forhold til s*x, på grund af de ting jeg har været udsat for. Onani er en del af min hverdag og det er sku ikke normalt og jeg håber at jeg får et normalt forhold til s*x igennem samtalerne med min psykolog.
En ting som jeg ikke har berørt er selvmordstankerne, men de har været der. Jeg har sommetider tænkt på at køre frontal ind i en stor lastbil, med måske 150 km i timen, så er det slut. Men jeg har altid kommet til fornuft og tænkt at der er ingen der skal have den glæde eller ære af at må mig til at tage den udvej.
Jeg er stolt af mig selv, stolt af at have overlevet på trods af traumer, angst og depressioner. Stolt af at jeg meldte mig til kurset lær at tackle - angst og depression og fået kontakt til en psykolog.
Jeg kæmper videre med oprejst pande og tager tingene som de kommer. Jeg skal igennem denne livskrise og jeg kommer forhåbentlig ud i den anden ende som en glad og fri mand.
Tak fordi i læser med og hav en dejlig aften derude.

27/06/2024

Hej derude.
Jeg har været til femte og næstsidste lektion i, Lær at tackle-angst og depression og tredie besøg hos psykologen.
Det er meget lærerigt begge dele, hvor man får indblik i de forskellige redskaber der findes til selvhjælp i angst og depression og de dybdeborende samtaler hos psykologen.
Vi talte en del on medicinering og selvmedicinering med alkohol, hash og lignende. Jeg kender i den grad til selvmedicinering med alkohol og det har hjulpet mig med at tage toppen af angst og depression. Angsten og depressionen er en sidevogn til de traumer jeg har i bagagen og de sindslidelser har jeg kunnet holde på afstand med at arbejde så meget som jeg har gjort og det har holdt mig i live.
Jeg har jo ikke kunnet se at jeg har lidt af angst og depression, det har været min hverdag at leve med disse sindslidelser og det har slidt på mine omgivelser.
I slt januar skrev jeg en del om at jeg har slettet alt hvad jeg har skrevet til familie og venner og det kommer til udtryk nu her hvor jeg står ved en skillevej i livet.
Jeg skal i den grad have gjort op med fortiden. Den lille 10 årige dreng skal pakkes ned i kassen med dårlige oplevelser. Min far er pakket væk, han var bare en sølle nosseløs individ der ikke kunne tage vare på familien. Det var mig som 13 årig der måtte tage over med indkøb og madlavning da min mor var indlagt. Det var mig der som 14 årig som måtte tage affære da min søster begyndte at komme sammen med en chauffør der var 30 år ældre en hende og da min yngste søster som 14 årig begyndte at komme sammen med en der var 10 år ældre og jeg var 20 år. Det var ikke mit ansvar men jeg blev tvunget til det af min mor, så jeg har skullet være den voksne fra jeg var 13 år gammel.
Jeg var altid den usynlige, der var ingen der tog sig af mig, jeg måtte klare mig selv. Det var altid min glade og sjove bror som fik alt opmærksomheden, jeg var kun interessant når der skulle arbejdes og han slap altid fri, det skulle min mor nok sørge for. Hvis jeg skulle høres måtte jeg gøre noget drastisk, men det kommer vi tilbage til på et senere tidspunkt. Da han døde i 2002 var det en sorgens dag for familien, men for mig var det en god dag, min plageånd var væk og 1,5 år efter hans død, brød jeg med familien.
Jeg skal tage afsked med den person der har været plaget af traumer, angst og depression og sige goddag til den person der kommer ud af skærsilden, som kan leve i nuet som en fri person, uden at tage hensyn hvad folk tænker og tror.
I morgener det sidste gang med, Lær at tackle angst og depressioner og den 17 juli er det tid til psykolog igen.
Det har kostet på min familiære side, men det har været en nødvendighed. Forandringer har nogle omkostninger, men jeg er villig til at betale den pris det har.
Hvis der er nogen der vil mig det godt er de velkomne ellers har det ingen interesse.
Der er ingen eller intet der kan hjælpe dig, hvis ikke du er klar.
Tak for jeres tid, hav en god aften derude

24/06/2024

Citat af Altmuligmanden Knud Sørensen .
" DER ER INGEN ELLER INTET DER KAN HJÆLPE DIG, HVIS DU IKKE SELV VIL" .
Citat slut

Adresse

Skive
7800

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Altmuligmanden sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Altmuligmanden:

Del