14/10/2026
7.000 kr. i miljøtillæg er ikke 7.000 kr. ekstra i skat.
Men hvad er det så?
Har du fri bil, bliver du beskattet af bilens værdi plus et miljøtillæg. I 2026 udgør miljøtillægget 700 % af bilens relevante årlige periodiske afgift.
Men miljøtillægget er ikke en ekstra skatteregning, som nogle tror.
Det er en del af den værdi, du bliver beskattet af.
Lad os tage et eksempel.
Forestil dig 2 firmabiler med samme beskatningsgrundlag på 470.000 kr. Det giver for begge biler en årlig skattepligtig værdi på 105.750 kr. (22,5 %) før miljøtillæg.
Bil A:
Årlig periodisk afgift: 1.000 kr.
Miljøtillæg: 7.000 kr.
Samlet årlig skattepligtig værdi: 112.750 kr.
Bil B:
Årlig periodisk afgift: 6.000 kr.
Miljøtillæg: 42.000 kr.
Samlet årlig skattepligtig værdi: 147.750 kr.
Forskellen er altså 35.000 kr. om året i skattepligtig værdi. Ikke 35.000 kr. ekstra i skat.
Den skattepligtige værdi fordeles over årets måneder og indgår i beskatningen af din løn. Hvor meget du faktisk betaler i firmabilsbeskatning, afhænger af dine personlige skatteforhold.
Casper har samlet en mere udførlig forklaring af miljøtillægget, og hvordan det påvirker beskatningen af din firmabil:
-> https://flexto.dk/miljoetillaeg-firmabil/