28/09/2026
🎃 Efterårsferien bliver ekstra hyggelig på First Camp Hasmark Strand Resort 🍂
Efterårsferien nærmer sig, og vi er klar med et program fyldt med hyggelige og sjove aktiviteter for hele familien 😊
🐻 Yessi er med hele vejen
Fra mandag til og med lørdag kan I møde Yessi på pladsen. Hun kommer forbi med krammere, high fives og selvfølgelig masser af Yessi humør. Så vær klar, når hun dukker op 💛
🎃 Græskarudskæring onsdag
Onsdag finder vi græskar og udskæringsværktøjet frem, så I kan skabe jeres helt eget uhyggelige eller hyggelige græskar til efterårsferien 👻🧡
💦 Mere tid i badelandet
Som noget helt særligt i efterårsferien udvider vi åbningstiderne i badelandet. Det betyder endnu mere tid til vand, leg og rutsjeture, selv hvis efterårsvejret viser sig fra sin våde side 🌧️
Husk badeble og tætsiddende neoprenbadebukser til børn, der endnu ikke er helt renlige.
🎶 PoolDisko
På udvalgte dage skruer vi op for musikken og lyset i badelandet, så der kan gives lidt ekstra gas i vandet. Pool, musik og lys er vel næsten den perfekte kombination til en efterårsferie 🕺💦
🐴 Og fredag kommer Luna på besøg
Luna er 24 år og en rigtig erfaren hestedame. Hun tager sin vogn med til Hasmark og inviterer gæsterne med på en lille hyggelig køretur rundt på pladsen.
Turen varer cirka 5 minutter og koster 20 kr. pr. person. Pengene går direkte til Luna og hendes kommende forsyning af gode godbidder 🥕😊
OBS: Der er et begrænset antal pladser, så husk at købe billet i receptionen. Billetterne sættes til salg fra onsdag i uge 42.
Det er vigtigt, at man altid følger kuskens anvisninger, da det er kusken, der kender Luna bedst 😊
🍁 Så pak familien, find efterårshumøret frem og glæd jer til nogle hyggelige feriedage på First Camp Hasmark Strand Resort.
Vi ser frem til at byde Jer alle velkommen 😊