Nexø Havn A/S

Ring Rutevejledning Website Kontakt virksomheden

Nexø Havn A/S ⚓ Livet fra kajkanten
🌊 Salt, luft & havudsigt i øst
📍 Nexø Havn, Bornholm

I dag har Scanbio Arnesen lagt til kaj i Nexø Havn for at hente ensilage – nogen ville kalde det fiskefars - og derfor e...
14/10/2026

I dag har Scanbio Arnesen lagt til kaj i Nexø Havn for at hente ensilage – nogen ville kalde det fiskefars - og derfor er der lidt ekstra trangt i trafikhavnen denne onsdag 🐟⛴️⚓️

Funfact fra havnekanten:
ScanBios store skibe er en del af et kredsløb, hvor fiskekutternes landingerne hos Scanbio genanvendes til bl.a. f***r og bioenergi. Når fiskekutterne i sæsonen lægger til for at losse og de store Scanbio-skibe senere kommer for at laste og derefter stævner ud med kurs imod Norge, er det hver sin brik, men dog af samme maritime puslespil ♻️🧩⚓️

Fra kaj til køl og videre ud i verden – havets fiskefars er altså også noget der kan komme på langfart 🇳🇴⛴️⚓️

🍂⚓ Efteråret er kommet i havn 🎃Skolernes efterårsferie nærmer sig – og det betyder traditionen tro lidt ekstra liv, leg ...
08/10/2026

🍂⚓ Efteråret er kommet i havn 🎃

Skolernes efterårsferie nærmer sig – og det betyder traditionen tro lidt ekstra liv, leg og glade gæster på havnen.

Havnefolket har derfor været på pyntedækket og fundet de flotte efterårsfarver frem langs kajen - og det inkluderer selvfølgelig også halmballerne, som er kommet i land igen - til stor glæde for både børn & barnlige sjæle 🌾🎃

Så tag en tur langs kajen, læg vejen forbi havnens caféer, butikker og dygtige kunsthåndværkere – og fortsæt endelig turen op i resten af Nexø. Byen byder på masser af spændende aktiviteter og oplevelser - ikke mindst i uge 42, hvor der er ekstra god grund til at gå på opdagelse 🍁

🫡 En lille havneordre fra broen:
Færdsel og leg på halmballerne er på eget ansvar. De er ganske vist bløde – men ikke helt så bløde som en redningsvest 😉 Så pas på hinanden, og hold godt øje med de små havnekrabber.

Vi ses på kajen – og rundt omkring i Nexø ⚓️🍂🎃

Vi har fået svensk besøg i disse dage ⚓ Den solide dame på billedet, er svenske Harry Stone fra Karlshamn, som har lagt ...
17/09/2026

Vi har fået svensk besøg i disse dage ⚓ Den solide dame på billedet, er svenske Harry Stone fra Karlshamn, som har lagt vejen forbi Nexø Havns beddingsanlæg for lidt tiltrængt kærlighed og vedligeholdelse, som ældre arbejdsheste jo kan trænge til med mellemrum 🚢🔧

Harry Stone er bygget tilbage i 1975 og har gennem mange år gjort tjeneste som en af Karlshamns Havns egne slæbebåde – og ikke mindst som isbryder, når Østersøen tidligere viste sine skarpe frosttænder frem 🧊⚓

Og navnet? Harry Stone var tidligere havnedirektør i Karlshamn og i 1975 – samme år som den nye slæbebåd kom til – var han manden ved roret på havnekontoret.
Så måske er det faktisk bare sådan man gør i havneverdenen: Gør man det godt nok som havnedirektør, ender man på et skib - Så hvem ved… En dag, i de nye kapitler om Nexø Havns historie, ligger der måske også en kutter på kajen med navnet:
“CARSTEN ANDERSEN” 🛥️😉

Velkommen til Nexø, Harry Stone – og god arbejdslyst til folkene på beddingen👏

⚡NYHED FRA KAJEN ⚡Der blæser nye "vekselstrømsvinde" på Nexø Havn 💦Vi siger farvel til de ældre strømstandere rundt om p...
09/09/2026

⚡NYHED FRA KAJEN ⚡
Der blæser nye "vekselstrømsvinde" på Nexø Havn 💦

Vi siger farvel til de ældre strømstandere rundt om på havnen og siger i stedet hej til mere mobile betalingsløsninger 🌟

Lige om lidt er det slt med fysiske kort, der manuelt skal fyldes op og mistes rundt omkring i diverse bukselommer og i havnebassinernes dybe blå 😅
Vi pusler med en mobil løsning, som kan håndteres præcis når det passer den enkelte - uafhængigt af åbningstider. Alt samlet i én løsning.

Nogle har allerede oplevet, at standere i disse dage bliver taget ned - og bare rolig; vi hiver ikke hele havnen ud af stikkontakten på én gang⚡

Vi skifter halvdelen ad gangen, så der fortsat er mulighed for strøm til alle, og forventer at alle 36 standere inkl. 216 udtag, er ombygget, på plads og klar til brug inden november 2026.

Og nej; vi gør det bestemt ikke for at genere nogen - Tværtimod. Målet er at gøre hverdagen på havnen nemmere og mere fleksibel for alle – både for lokale og vores gæster generelt.

Vi lærer systemet at kende sammen med jer – og Havnekontoret står selvfølgelig klar til at hjælpe og vejlede ved behov. Tag endelig fat i os 😃

⚓ Nyt system, samme havn - Velkommen ⚓

I har spurgt og vi har lyttet 🌊Der er kommet bord/bænkesæt på den grønne ydermole – perfekt til alle jer fiskeglade gæst...
07/09/2026

I har spurgt og vi har lyttet 🌊

Der er kommet bord/bænkesæt på den grønne ydermole – perfekt til alle jer fiskeglade gæster, der trænger til et velfortjent hvil, mens sildene svømmer rundt og overvejer om de egentlig har tænkt sig at bide på krogen 🐟😅🎣

Tålmodighed og fiskeri går hånd i hånd, det skal nydes – og gerne fra et lille fristed med havudsigt ⚓️💙

Nexø Havn ønsker god vind – og rigtig god fangst 🎣

En lille svanefamilie er i flot stribe kommet på besøg på Nexø Havn – og de ser bestemt ikke ud til at klage over forhol...
04/09/2026

En lille svanefamilie er i flot stribe kommet på besøg på Nexø Havn – og de ser bestemt ikke ud til at klage over forholdene 🦢

Sæsonen er så småt ved at skifte gear og det betyder én ting for havnens nye gæster: mere vand, mere ro og færre forstyrrende elementer at navigere imellem 😄

Så mens sommerens både, gæster og aktiviteter langsomt trækker sig tilbage, kan svanerne overtage bassinet og nyde den maritime luksus med god plads omkring sig 💙

Vi ved ikke om de har betalt deres havneafgift endnu – men de ser ud til at være godt på vej til at blive faste gæster ⚓️🦢

Selv havnefolk kan også blive lidt højtidelige ⚓️🌊Kalenderen siger 1. september, hvilket betyder at sommersæsonen inden ...
01/09/2026

Selv havnefolk kan også blive lidt højtidelige ⚓️🌊

Kalenderen siger 1. september, hvilket betyder at sommersæsonen inden længe er ved at gå på hæld 🍁 - heldigvis ser morgensolen ikke ud til at have fået den besked. Den møder fortsat ind ved kajkanten for fuld damp og med sommervibes på programmet ☀️🙏🏻

Vandet ligger spejlblankt, skibene holder morgenmøde og solen trodser kalenderen med en beslutning om at Nexø Havn igen i dag er bedste kajplads at anløbe 💙

En ganske almindelig morgen på havnen - vi klager ikke ⚓️

Vi holder, hvad vi lover - og som nævnt i vores tidligere opslag, er kajbesætningen derfor igen i dag gået i gang med ma...
27/08/2026

Vi holder, hvad vi lover - og som nævnt i vores tidligere opslag, er kajbesætningen derfor igen i dag gået i gang med malerbøtten for at skabe flere parkeringsbåse. Billedet viser så fint, at det vist ikke er helt spildt arbejde😉
Der skal lidt struktur til, når alle skuder skal kunne finde en kajplads.

Og ja… inden nogen opdager det: Havnebilens chauffører skal selvfølgelig også lige lære de nye parkeringsdiscipliner😏⚓️🚛

Men bare rolig – dagens fotografiske bevis blev til under kontrollerede forhold: Malerstregerne blev holdt snorlige, kameraet blev fundet frem - og lastvognen blev flyttet efter endt arbejde.

Vi på Nexø Havn øver os naturligvis også i at efterleve de regler, vi selv sætter op. Man skal jo starte med sig selv, før man begynder at holde øje med resten af flåden 😂🌊

God vind og god parkering – Velkommen på havnen ⚓️

Har i set vores nye parkeringsbåse?Vi går fra fri søgang til lidt mere struktur🚗⚓️Vores landfaste søfolk har haft gang i...
20/08/2026

Har i set vores nye parkeringsbåse?
Vi går fra fri søgang til lidt mere struktur🚗⚓️

Vores landfaste søfolk har haft gang i penselstrøgene, hvor de første nye parkeringsbåse er blevet optegnet 🅿️

Det er første etape, hvor flere vil dukke op, som led i en god struktur med flere parkeringsmuligheder på havnen – og med tydelige streger, så alle landkrabber kan finde ud af, hvor bilen skal ligge til kaj 😉

◻️ Hvid opstregning = Her må du meget gerne parkere.
🟨 Gul linje = Her må bilen ikke parkere - heller ikke selvom der umiddelbart ser ud til at være masser af plads 😏

Så kig efter de hvide streger, læg bilen pænt til kaj – og lad de gule linjer være en gul opmærksomhed, ikke en parkeringsudfordring 😉

Tak for forståelsen!
God parkering – og god vind fra Nexø Havn 🌊

Stor TAK til alle der allerede har taget de nye 20 km/t til sig – det gør en mærkbar forskel 🙏Vi er meget glade for det ...
17/07/2026

Stor TAK til alle der allerede har taget de nye 20 km/t til sig – det gør en mærkbar forskel 🙏

Vi er meget glade for det store antal gæster vi hilser på hver dag langs kajen. Af samme grund ser vi os også nødsaget til at komme med en opfølgning og venlig opfordring til alle biler med trailere og firmabiler:
Hjælp os meget gerne ved at benytte hovedvejen i sommerperioden - også til og fra fx. BOFA/genbrugspladsen – og undgå at bruge havnen som gennemkørsel.

Nexø Havn summer i disse uger af liv, glade gæster og god feriestemning, hvor lidt færre køretøjer gennem havneområdet er en stor hjælp for både sikkerheden og den gode oplevelse for alle.

Tak fordi I hjælper med at holde kursen, så vi på den måde undgår yderligere trafikal bølgegang, mens havnen er fuld af glade landkrabber på sommerferie ⛵☀️😊

Adresse

Sdr. Hammer 10
Nexø
3730

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Nexø Havn A/S offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Nexø Havn A/S:

Genveje

Del

Kategori