05/05/2025
Jeg får så ondt i maven af denne historie.
Da Marcus er 17 år bliver han antastet af en gruppe jævnaldrende på Albertslund Station.
De overfalder ham med slag og spark. Kaster sten og glasskår på ham og forsøger at skubbe ham ud på skinnerne.
Hans 12-åring søster overværer det hele. Og hun får ringet til både politiet og deres mor, som straks kører mod stationen.
Turen tager 13 minutter, og moren beskriver det i dag som de værste minutter i sit liv.
Det kan jeg godt forstå.
Tænk at blive ringet op af sin skrækslagne datter, som fortæller, at ens søn er ved at blive slået ihjel. Så er alt andet ligegyldigt.
Marcus slipper heldigvis væk til sidst, og det lykkedes også politiet at finde gerningsmændene, som tilsyneladende fuldstændig tilfældigt har valgt Marcus som offer.
Det lyder måske som den bedst tænkelige slutning, men det er faktisk her, at det rigtige svigt begynder.
For mens gerningsmændene bliver retsforfulgt og dømt, så reduceres Marcus til et vidne.
Der er ingen, der griber ham og hans familie, selvom de har været udsat for så voldsom en oplevelse.
Og det mener jeg faktisk er et svigt. Det er jo ikke sådan, at man stopper med at være et offer, fordi sagen er afsluttet ved domstolene.
Den slags kan sidde i kroppen længe. Og det gør den også i dette tilfælde.
Marcus tør ikke gå udenfor i tre uger. Og efterfølgende bliver han ramt af flere angstanfald. Hans mor fortæller, at hun selv i dag har kaostanker, og at frygten sidder I hende, når hendes børn er ude.
Jeg ved ikke med dig, men for mig er det også en del af en retsstat, at vi tager os godt af dem, der bliver udsat for kriminalitet.
Og det gør vi altså ikke altid i dag.
Det vil vi ændre på. Derfor præsenter vi nu en offerpakke, som skal gribe ofre for kriminalitet.
Vores udspil indeholder en række forslag og bygger på samspil med civilsamfundet. Bl.a. vil vi:
- Give pårørende til fx voldsofre ret til psykologhjælp. Der skal være hjælp til fx moren, hvis søn er blevet overfaldet.
- Reducere ventetiden i Erstatningsnævnet markant, så man hurtigere kan få sin erstatning og afslutte sin sag.
- Give ofre for psykisk vold ret til psykologhjælp.
Og meget mere.
Når man foreslår den slags, så skal det selvfølgelig finansieres. Og her bliver det lidt genialt. Synes jeg selv.
Vi finansierer nemlig vores udspil ved at hæve det offerbidrag, som fx voldsmænd betaler, når de bliver dømt.
Dermed kan de kriminelle selv få lov til at betale for hjælpen til de mennesker, som de har gjort fortræd.
Det giver bare god mening, hvis du spørger mig.
Du kan læse alle forslagene via link i kommentarsporet.