AutoClaus - AutoMester E+

Rutevejledning Website Kontakt virksomheden

AutoClaus - AutoMester E+ Auto Claus - Dit lokale AutoMester værksted - vil gå meget langt for kunderne. Det er vores mål, at skabe flere glade bilister.

Fra det øjeblik du kommer ind på vores værksted, og til du igen er flot kørende på vej ud i verden – vi hjælper dig hele vejen! Auto Claus - Dit lokale AutoMester værksted - Vi hjælper dig hele vejen! Det er nemlig vores mål at skabe flere glade bilister på det danske vejnet. Dit lokale autoværksted i Kolding er naturligvis garant for, at de reservedele og det udstyr, der bliver brugt under reparation eller montering, er af topkvalitet. Samtlige leverandører er blevet vurderet med stor omhu, og er udvalgt efter deltaljerede forskrifter. Dermed er du sikker på, at du får kvalitet til den helt rigtige pris hos AutoMester.

19/10/2026

Nyd efterårest farver, og kom tættere på naturen med en Autocamper. Tag vennerne eller familen med på en tur I aldrig glemmer.

14/10/2026

VI HAR EN LÆREPLADS LEDIG 🥳

Vil du i lære som mekaniker? Vil du læres op på et frit værksted, hvor vi laver alle typer af biler og alle typer af opgaver, hvilket giver dig en solid erfaring og et godt fagligt fundament? - så har vi måske den læreplads du drømmer om ☀️

Er du på udkig efter en læreplads, så hører vi gerne fra dig hurtigst muligt. Send gerne et par ord om dig på [email protected]

DET FÅR DU HOS OS:
Hos os vægter vi arbejdsglæde og faglighed lige højt. Du får 12 gode kolleger, som alle er passionerede omkring deres arbejde og som har det godt sammen. Ud over at fejre særlige begivenheder som fødselsdage, svendebreve og jubilæer afholder vi 4-6 personalearrangementer om året, hvor vi styrker fællesskabet og det sociale sammenhold. Derudover prioriterer vi at spise frokost sammen hver dag gennem vores fælles madordning.

Vi tror på at når man tilbyder mennesker udvikling, så vokser man både personligt og fagligt. Derfor tilbyder vi alle vores lærlinge at indgå i et netværk for mekanikerlærlinge hvor du møder ligesindede og får fede oplevelser. Du tilbydes desuden at tage uddannelsen som Rollemodel, hvor du, sammen med andre lærlinge, besøger skoler og fortæller om din hverdag som lærling, om om hvad der fik dig til at gå den vej.

Er du nysgerrig på at vide mere, så ring på 75505059

Vil du have styr på, hvordan du får kundetilfredsheden helt i top og skaber et stærkt fundament for din karriere, så bliv lærling hos forbrugerens foretrukne værkstedskæde.

Nu kan du komme på ferie med denne skønhed 🥳Har du lyst til eventyr, en efterårstur eller måske endda en skiferie? Så ka...
11/10/2026

Nu kan du komme på ferie med denne skønhed 🥳

Har du lyst til eventyr, en efterårstur eller måske endda en skiferie? Så kan en autocamper være et forfriskende afbræk fra "plejer" og dagligdag.

Kontakt os: 75505059 eller [email protected]

Den har det bedste udstyr:

-Plads til 5 personer
-Automatgear
-Fartpilot
-Solceller så I ikke er afhængige af strøm
-Markise
-Toilet og bad som kan udvides til ét badeværelse, eller kan adskilles i to rum efter behov.
-Soveværelse med kingsize seng med plads til 3 - kan laves om til to enkeltsenge
-En dobbeltseng
-Stor rummelig garage
-Cykelanhænger til 3 cykler og plads til flere i garagen
-Vandrensningsanlæg så I kan drikke vandet fra hanen
-Carplay/Android auto
-Nummerpladebetaling
-Aircon som kan bruges under kørsel.

Prisen er 8.000 – 12.000 kr. pr uge alt efter sæson. I prisen får du 2.000 kilometer gratis pr uge.

Se mere : https://www.autoclaus.dk/autocamper/mclouis-nevis

Book: 75505059 eller skriv til [email protected]

God hjælp er guld værd 🪎🌟Der er mange andre opgaver på et autoværksted end at lave biler.Nanna er vores trofaste hjælper...
04/10/2026

God hjælp er guld værd 🪎🌟

Der er mange andre opgaver på et autoværksted end at lave biler.

Nanna er vores trofaste hjælper to gange om ugen. Hun gør rent, lægger vasketøj sammen, vander blomster, rengør kaffemaskinen og river gårdspladsen 💪

Nanna har været ansat i 3 år og har endnu ikke haft en sygedag.

Det er så dejligt, at hun hjælper med at holde styr på det hele..

Tak for hjælpen Nanna 🙂

ERFAREN VÆRKFØRER SØGES HOS AUTOCLAUS Er du en erfaren værkfører, der brænder for mennesker, kundeservice og mekanik? Ha...
01/10/2026

ERFAREN VÆRKFØRER SØGES HOS AUTOCLAUS Er du en erfaren værkfører, der brænder for mennesker, kundeservice og mekanik? Har du lyst til at tage ansvar og være med til at udvikle fremtidens autoværksted? Så er det måske dig, vi søger!

OM OS
Auto Claus er et veletableret autoværksted med to afdelinger i Kolding og mere end 30 års erfaring. Vi har fokus på kvalitet, ordentlighed og gode kundeoplevelser – og vi tror på, at det hele starter med medarbejdere, der trives.

Vi er en fremsynet virksomhed, der aktivt arbejder med automatisering og optimering af vores arbejdsgange. Vi ønsker at udnytte teknologiens muligheder til at skabe en smartere hverdag for både medarbejdere og kunder.

DIN ROLLE
Som værkfører får du en central rolle i den daglige drift på vores værksted på Haderslevvej 145, og bliver bindeleddet mellem kunder, mekanikere og ledelse.

Dine opgaver omfatter blandt andet:
• Kundebetjening, rådgivning og indskrivning
• Planlægning og koordinering af værkstedets opgaver
• Daglig ledelse, sparring og udvikling af medarbejdere
• Opfølgning på reparationer og bestilling af reservedele
• Sikring af kvalitet, effektivitet og kundetilfredshed

En vigtig del af din rolle bliver at skabe flow i dages opgaver, sikre at der kommer nye opgaver ind, og hele tiden være foran tidsplanen så kunder og kolleger bliver adviseret i god tid.

Du skal derudover være med til at sikre en arbejdsplads, hvor medarbejderne føler sig værdsat, tager ansvar og har lyst til at gøre deres bedste.

Du en aktiv del af vores udvikling, hvor vi arbejder med nye teknologier og smartere arbejdsgange, der skal bringe værkstedet til næste niveau. Du bliver en del af ledergruppen og tager del i vigtige beslutninger.

VI FORVENTER AT DU:
Er en erfaren værkfører med et solidt branchekendskab og et naturligt talent for mennesker og ledelse.

Du arbejder struktureret, tager ansvar og formår at skabe overblik og retning i hverdagen.

Du ved, at gode resultater skabes gennem engagerede medarbejdere, godt samarbejde og høj kundetilfredshed.

VI TILBYDER:
• En central stilling med ansvar, indflydelse og udviklingsmuligheder.
• Mulighed for at præge fremtidens arbejdsgange og digitale løsninger.
• Et moderne værksted med dygtige og engagerede kolleger.
• Frihed under ansvar og et stærkt kollegialt fællesskab.
• Sociale arrangementer – vi kan godt lide at have det sjovt sammen.
• Attraktiv lønpakke med pension, sundhedsforsikring og madordning.

VIL DU MED PÅ HOLDET?
Send din ansøgning og dit CV til [email protected], eller kontakt
Claus Sonnichsen på tlf.: 40 38 50 19 for en uforpligtende snak.

Ansættelse efter aftale. Vi holder samtaler løbende.
Ansættelses sted: Auto Claus Syd – AutoMester E+ Haderslevvej 145 · 6000 Kolding

Fisk fisk fisk 🎣Det er godt, at det ikke er hverdag der går fisk i den- men i lørdags gjorde der altså!! Rigtig meget fi...
30/09/2026

Fisk fisk fisk 🎣

Det er godt, at det ikke er hverdag der går fisk i den- men i lørdags gjorde der altså!! Rigtig meget fisk.

Vi blev inviteret af Au2parts til en hyggelig dag ved fiskesøen, og glæden var ekstra stor da AutoClaus - AutoMester E+ løb af med 2 af dagens 3 præmier 🥳



Nyoprettet og super spændende stilling til den helt rette kandidat 🙂Vi har gang i rigtig mange spændende ting hos Auto C...
29/09/2026

Nyoprettet og super spændende stilling til den helt rette kandidat 🙂

Vi har gang i rigtig mange spændende ting hos Auto Claus, og derfor har vi brug for endnu en dygtig mekaniker på holdet.

Vi leder efter en kollega, der ikke bare elsker at skrue på biler, men som også har lyst til at tage lidt mere ansvar og udvikle sig sammen med os.

Vi tilbyder at blive en del af et stærkt team, hvor vi hjælper hinanden, har det godt sammen og sætter en ære i at levere ordentligt arbejde. Samtidig giver vi mulighed for gradvist at blive oplært i nogle af værkførerens opgaver.

Vi har store ambitioner for fremtiden og arbejder hele tiden på at udvikle vores virksomhed – både fagligt, teknologisk og menneskeligt.

Måske kender du lige ham/hende, der skal være med på rejsen?
I må meget gerne dele opslaget eller prikke vedkommende på skulderen.

Hilsen Claus og resten af Auto Claus-teamet

📩 [email protected]
📞 40 38 50 19

Anders blev fejret 🎉 både på værkstedet, hvor vi fredag stoppede en time før og gav frokost i anledningen af, at hans sv...
28/09/2026

Anders blev fejret 🎉 både på værkstedet, hvor vi fredag stoppede en time før og gav frokost i anledningen af, at hans svendebrev er i hus, og lørdag holdte han svendegilde og inviterede alle sine kolleger med - sikke en fest 😀

Anders startede som fejedreng og vi viste allerede da, at ham ville vi gerne have i lære - han var gjort af det helt rigtige stof.
Som ungt menneske, havde han lidt han skulle prøve inden han gik i lære, så han tog et år til USA som udvekslingsstudent og vi måtte vente lidt på ham. Da han kom retur, var det heldigvis os han kom til igen. Vi havde egentligt ikke plads til en lærling på det tidspunkt, men vi vidste vi gerne ville have ham, så vi lavede plads til ham☺️.

Nu står han så her lidt mere end 4 år senere, med sit svendebrev (og et flot 12 tal i svendeprøve) OG en fastansættelse på Esbjergvej 130, Auto Claus Nord ☀️🙂

21/09/2026

Vi gør klar til dæksæsonen 🛞🌱🙂😉

Ved du hvor gamle dine dæk er?Hvis du ser godt efter på dækket her, kan du se tallet "1124" Det betyder det er producere...
17/09/2026

Ved du hvor gamle dine dæk er?

Hvis du ser godt efter på dækket her, kan du se tallet "1124" Det betyder det er produceret i uge 11 i 2024. Et dæk må helst ikke blive mere end 6 år gammelt, da gummiet vil begynde at mørne og slå sprækker.

På den måde kan du selv følge med i hvornår det er er tid til at blive skiftet.
Vi holder dog også øje med det, når du får skiftet hjul hos os, og ligeledes om det er slidt ned, slidt skævt eller andet.

Adresse

Haderslevvej 145 Og Esbjergvej 130
Kolding
6000

Åbningstider

Mandag 07:30 - 16:00
Tirsdag 07:30 - 16:00
Onsdag 07:30 - 16:00
Torsdag 07:30 - 16:00
Fredag 07:30 - 14:00

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når AutoClaus - AutoMester E+ offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til AutoClaus - AutoMester E+:

Genveje

Del

Kategori