10/08/2021
REGNSKABSMEDARBEJDER / BOGHOLDER I BILFORRETNING
Toftegaard Biler A/S, søger ny medarbejder indenfor økonomi.
Stillingsbeskrivelse:
Vi tilbyder en alsidig og selvstændig stilling. Du vil selv kunne tilrettelægge din dag, i en branche der aldrig står stille. Du vil referere til den øverste ledelse og kommer til at arbejde med en bred pallette af opgaver. Du får en bred personlig kontaktflade internt i organisationen og overfor vores kunder.
Du arbejder tæt sammen med virksomhedens øvrige medarbejdere og vil være i løbende dialog med leverandører og andre interessenter.
Toftegaard Biler A/S er et stærkt brand i Vestsjælland, vi beskæftiger 10 dygtige medarbejdere udover dig. Vi er en veldrevet virksomhed med en god økonomi, hvor du bliver en del af et succesfuldt firma, som altid er i fremdrift.
Løn:
Du får en fast løn samt pensionsordning, der modsvarer dine kvalifikationer.
Egenskaber:
Du trives i en administrativ stilling og evner at balancere din omhyggelighed og ordenssans med effektiv eksekvering i en selvstændig stilling.
Med dit gode overblik mestrer du, at have mange forskellige opgaver i gang parallelt, og du trives med en bred kontaktflade.
Du finder tilfredsstillelse i, at yde en god service overfor kolleger og kunder samt i at få tingene til at gå op i en højere enhed.
Du har stor talforståelse og er stærk til Excel samt nedenstående;
• Kreditorstyring
• Debitorstyring
• Løn styring,
• Alm. bogføring
• Div. ad hoc
• Div. afstemning ifb. årsafslutning-
• Bogføring af importmoms, samt øvrig moms.
Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra lignende stillinger, har beskæftiget dig med Løn, Debitor, kreditorstyring og finansbogholderi og mange andre forskellige opgaver.
Det vil klart være en fordel, dog uden at være et krav, hvis du har erfaring fra en bilforretning.
Uddannelser:
Indgangsvinklen til denne stilling kan være flere, så virksomheden er åben for forskellige uddannelsesmæssige baggrunde.
Sprogkundskaber / IT:
Du behersker dansk, tysk og engelsk i skrift og tale og er vant til at arbejde med IT. Har du kendskab / bruger på Navision Dracar, Helios og Microsoft Office
Tiltrædelse snarest, dog senest 1. oktober 2021.
Vi imødeser din skriftlige ansøgning på mail:
[email protected]