08/10/2026
👉Bliv mekaniker/tekniker hos AUTOTEKNIKA👩🔧🧑🔧
Er du mekaniker eller tekniker og vil du arbejde i en af Nordjyllands mest spændende virksomheder inden for autobranchen? Så er det måske dig vi søger😀
Hos os er kvalitet og service ikke bare noget vi skriver på vores hjemmeside, men derimod noget vi har skabt rammerne og en kultur for. Vi har indrettet et moderne værksted, bruger den seneste nye teknologi, og har gjort de daglige ting så konceptuelle som muligt, for at have en effektiv hverdag, et godt arbejdsmiljø uden stress, og energien til at kunne levere det ekstraordinære, når det er en fordel.
Hvem leder vi efter?🔍
Vi søger en mekaniker eller tekniker, der både kan arbejde selvstændigt samt indgå i et team af dygtige medarbejdere. På vores topmoderne værksted findes der et stort udvalg af diagnoseudstyr og specialværktøj til at løse enhver opgave korrekt og effektivt. Via Bosch har vi adgang til viden, kurser, data og hotline - direkte fra producenten.
Det giver os store fordele, uanset om bilen kører på el, benzin, diesel eller er en hybrid.
Lidt om dig:
● Uddannet mekaniker.
● Det er en fordel, men ikke et krav, at du har relevant efteruddannelse som fx: autotekniker, Bosch systemtekniker eller teknisk uddannelse indenfor et bilmærke.
● Du har lyst til at arbejde med forskellige bilmærker og typer samt opgaver af forskellig art.
● Kvalitetsbevidst og bidrager til vores høje standard. Du kan arbejde selvstændigt og struktureret.
● Du brænder for dit fag.
● Du sætter pris på en dagligdag, hvor der er tid til at levere høj kvalitet.
● Du er nysgerrig og har lyst til at dygtiggøre dig via efteruddannelse og udvikling på vores værksted.
Vi vil skabe det bedst mulige miljø for den engagerede medarbejder – vi tilbyder bl.a.:
● Topmoderne værksted med alt i udstyr.
● Udvikling og uddannelse -her kan du udvikle din viden/kompetencer.
● Ledelse i øjenhøjde.
● Fokus på trivsel. Tænkt ind i dagligdagen, og krydret med flere årlige sociale arrangementer.
● 15 supergode kollegaer på værkstedet, som du kan spare med i dagligdagen +10 lige så gode kollegaer i salg/administration.
● Attraktive ansættelsesforhold:
● Mulighed for fleksible arbejdstider
● Frokostordning (smid den gamle madkasse ud)
● Sundhedsforsikring
● Attraktivt lønniveau
● Firmapension
Hvem er AUTOTEKNIKA?
AUTOTEKNIKA – Bosch Car Service i Hjørring – er et autoværksted for alle bilmærker og typer. Virksomheden består i dag af både værksted og en salgs – og leasingafdeling. Vores historie går tilbage til 1983, og siden 2010 har vi haft base i Hjørring som en del af Bosch Car Service.
Hos os får du mulighed for at arbejde på personbiler, varebiler, autocampere og specialbiler. Vi er en del af Bosch Car Service, som er verdens største værkstedskæde med over 13.000 autoværksteder. Via Bosch og andre udbydere tilbyder vi dig efteruddannelse. Vi ved nemlig at viden er vores vigtigste værktøj for at opretholde vores niveau ift. kvalitet, service og effektivitet, og dermed skabe og fastholde langsigtede kunderelationer. Vi vil levere branchens højeste serviceniveau og faglighed.
I vores salgsafdeling leverer vi alt fra almindelige person- og varebiler til drømmebiler og motorcykler til kunder i hele landet.
🔵Ansøgningsfrist 31.10.26🔵
Vi gennemgår ansøgninger løbende og stillingen kan derfor blive besat før ansøgningsfrist.
Har du yderligere spørgsmål til stillingen, kan Morten Schneider Jensen kontaktes på tlf.: 27507701 eller mail: [email protected]
Din ansøgning vil blive behandlet med 100% diskretion.
👉Send din ansøgning til [email protected] eller aflever den på Læsøvej 9 i Hjørring.