Herning Go-Kart Center

Herning Go-Kart Center Åbent efter aftale alle dage 08.00 - 22.00 Herning Gokart Center er et indendørs go-kart center som blev startet i januar 1998.

Vi har siden da arrangeret tusindvis af gokart arrangementer - store som små!

13/01/2022

GENÅBNER 17. JANUAR 2022

Myndighedernes seneste udmelding betyder at gokartcenteret genåbner mandag den 17. januar 2022.

Vi ser frem til at der kan køres racerløb igen! 😀

19/12/2021

LUKKET FREM TIL 17. JANUAR 2022

Som følge af de seneste COVID-19 restriktioner, holder Herning Go-Kart Center lukket fra og med 19. december 2021 kl. 08.00 og frem til 17. januar 2022.

Alle bookinger som bliver berørt, vil blive kontaktet i løbet af de kommende dage. Vi beklager de gener som dette giver, og håber på jeres forståelse.

Det er naturligvis stadig muligt at glæde dine venner & familie med et gavekort, som kan bestilles på hjemmesiden.

Pas godt på jer selv indtil vi åbner igen!

God Jul & Godt Nytår!

08/10/2021

Vi oplever i øjeblikket store pris-stigninger på bl.a. reservedele, forbrugsdele, udstyr, fragt og meget mere, og vi har derfor lavet en nødvendig pris-justering på vores priser som gælder fra i dag.

Er du i gang med at planlægge et gokart arrangement, så kan du stadig få det til gammel pris, men kun hvis du booker senest mandag den 11. oktober kl. 10.00.

God weekend!

22/03/2021

GENÅBNING 21. MAJ 2021!!!!

Regeringen har netop fremlagt en genåbningsplan, hvor der lægges op til at fritidsaktiviteter (som tvangslukkede gokartcentre hører under) får lov at genåbne den 21. maj 2021.

Smitteudviklningen kan betyde at datoen rykkes frem eller udskydes, men vi glæder os til at kunne byde jer velkommen igen fra fredag den 21. maj 2021!!!

I mellemtiden er der stadig mulighed for at købe gavekort og glæde en du holder af!

Vi glæder os til at se jer igen når det bliver muligt!

14/01/2021

FORLÆNGELSE AF RESTRIKTIONER
Regeringen har forlænget Covid-19 restriktionerne, og Herning Go-Kart Center er derfor tvangslukket frem til og med 7. februar 2021.

Vi glæder os til at se jer igen!

05/01/2021

TVANGSLUKKET PGA. CORONA RESTRIKTIONER
Pga. regeringens seneste beslutning om forlængelse af restriktioner omkring COVID-19, er gokart centeret - ligesom andre indendørs sport- & fritidsaktiviteter i Herning Kommune - desværre tvangslukket fra 11. december kl. 16.00 og frem til og med 17. januar 2021.

Der er stadig mulighed for at købe gavekort!

19/03/2020

LUKKET T.O.M. D. 30. MARTS!!!

Selvom vi kan garantere masser af plads til vores gæster, så forlanger myndighederne nu at alle indendørs sports-haller holder lukket fra 18. marts frem til og med den 30. marts, hvilket vi naturligvis respekterer.

Vi beklager situationen - alle berørte reservationer har fået direkte besked.

19/03/2020

BLÅ MANDAG - AFLYSTE KONFIRMATIONER

Som det ser ud lige nu er alle konfirmations-datoer aflyste og nye datoer skal findes.

Det betyder også at Blå Mandag arrangementer skal flyttes.

For dem som ALLEREDE HAR reserveret Blå Mandag Grand Prix hos os gælder følgende:

- dem der allerede har reserveret har 1. prioritet på at vælge en ny dato

- meld gerne ind til os såsnart I har en ny dato

- der er tale om helt usædvanlige omstændigheder og vi vil gøre vores bedste for at hjælpe alle. Hvis alle konfirmations-datoer flyttes til samme antal nye datoer burde der ikke være store problemer. Hvis alle konfirmationer presses sammen og afvikles på FÆRRE datoer, så kan det bliver nødvendigt at lave "Blå Tirsdage" også for at få plads til alle.

- vi tager ikke yderligere nye Blå Mandag reservationer ind før vi har en afklaring på ALLE nuværende reservationer.



For dem som endnu IKKE HAR reserveret, gælder følgende:

- når vi har afklaring på alle nuværende Blå Mandag reservationer, vil evt. ledige tider blive frigivet til nye reservationer

- det er muligt at blive sat på venteliste og så giver vi besked såsnart det er muligt - send os gerne en email med ønsket dato/tidspunkt og antal deltagere.

Opdatering om CoronaDe nye krav om at max 10 personer må forsamles indtil 30. marts betyder i praksis at vi kun kan tage...
18/03/2020

Opdatering om Corona

De nye krav om at max 10 personer må forsamles indtil 30. marts betyder i praksis at vi kun kan tage bestillinger på op til 9 kørere (+1 instruktør = max 10 personer).

Der er yderligere krav om at vi skal kunne garantere en passende afstand imellem kunderne. Med over 3000 m2 under tag er dette ikke et problem.

De nye krav betyder desværre at nogle reservationer ikke kan gennemføres som planlagt. De berørte bestillinger har fået direkte besked.

Mulighederne er:

- at reducere antal deltagere til max 9 personer (+1 instruktør)
- at dele arrangementer op i flere arrangementer med max 9 personer ad gangen
- at flytte arrangementet til en anden dato.

Vi har yderligere information omkring vores tiltag til forebyggelse af coronavirus smitte på forsiden af vores hjemmeside:

www.herninggokart.dk

Vi beklager ulejligheden og håber på jeres forståelse!

Herning Go-Kart Center - Midtjyllands største indendørs go-kart bane - Masser af fart og spænding! Til teambuilding, eller bare for sjov!

16/03/2020

CORONA - VIGTIG INFO!!!

Selvom risikoen for at blive smittet i en gokart er lille, så tager vi situationen omkring corona meget alvorligt, af hensyn til vores kunder og medarbejderes sikkerhed.

Vi følger naturligvis de løbende anbefaleringer som kommer fra Sundhedsstyrelsens og myndighederne.

Vi holder åbent men har taget følgende forholdsregler pga. corona som gælder indtil videre:

- Kun åbent efter aftale - vi booker grupper ind med passende mellemrum imellem grupperne, for at minimere risikoen for smitte.

- Ingen Drop-In (kørsel uden reservation) indtil videre. Alt Tidskørsel skal forudbestilles.

- Vi siger nej tak til grupper over 50 personer (pt. er myndighedernes anbefaling max 100 personer).

- Hjelmhue er påkrævet - det har det altid været hos os.

- Handsker kan lånes gratis - det har altid været muligt hos os. Vi anbefaler brug af handsker for at mindske smitte risikoen.

- Alle vores rat bliver sprittet af løbende - igen, for at mindske risikoen for smittespredning.


Derudover beder vi om at alle der har corona, og/eller er i karantæne, og/eller har symptomer der svarer til corona symptomer om ikke at deltage i gokart arrangementer indtil videre.




ER DER EN RISIKO FOR AT I LUKKER?

Umiddelbart har vi ingen planer om at lukke, men det kan f.eks. ske i følgende tilfælde:

1) Hvis myndighederne beslutter / forlanger det.

2) Hvis vores personale bliver ramt af corona og/eller karantæne og/eller har symptomer på corona - det sidste vi ønsker er at smitte vores kunder, og vi sender derfor ikke folk på arbejde hvis de kommer under karantæne/mistanke for corona.

3) Hvis vi vurderer at det er for risikabelt for vores medarbejdere at tage på arbejde.

I disse tilfælde kan det være nødvendigt at vi lukker og aflyser - desværre også med kort varsel om nødvendigt. Vi vil naturligvis informere hurtigst muligt direkte til de berørte reservationer hvis det skulle ske.

TILDÆKNINGSFORBUDDET træder i kraft idag, og man må ikke længere skjule sit ansigt på offentlige steder med hætte & hjel...
01/08/2018

TILDÆKNINGSFORBUDDET træder i kraft idag, og man må ikke længere skjule sit ansigt på offentlige steder med hætte & hjelm.

Man må dog godt holde maskebal, så vi inviterer til Maskebal hver dag i Herning Go-Kart Center!!!! :-)

(Forbuddet nævner at bl.a. sportsbegivenheder er undtaget og at man godt må tildække sit ansigt hvis man har et "anerkendelsesværdigt formål", så du må stadig gerne køre gokart med både hjelmhue & styrthjelm!)

31/07/2018

Så er vi tilbage fra sommerferie!! ☀️☀️☀️
Der er åbent efter aftale i de kommende uger.
Vi ses til et godt race!!!

Adresse

Mørupvej 27E
Herning
7400

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Herning Go-Kart Center sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Herning Go-Kart Center:

Del