19/08/2026
🔧 𝗩𝗶𝗹 𝗱𝘂 𝘀𝘁å 𝗶 𝘀𝗽𝗶𝗱𝘀𝗲𝗻 𝗳𝗼𝗿 𝗗æ𝗸𝗽𝗮𝗿𝘁𝗻𝗲𝗿 𝗦ø𝗻𝗱𝗲𝗿𝗯𝗼𝗿𝗴?
Det kræver overblik over økonomien. En plan, der holder. Kunder, der føler sig godt behandlet. Og et team, der ved, hvor det skal hen.
Hos Dækpartner Sønderborg leder vi efter en centerleder, der har lyst til at samle de tråde.
Du får ansvaret for den daglige drift af centret og bliver den, der skaber struktur og retning i hverdagen. Det gælder både planlægningen på værkstedet, udviklingen af medarbejderne og opfølgningen på omsætning, nøgletal og resultater.
Derfor søger vi heller ikke nødvendigvis en, der selv har stået med hænderne i en motor de sidste mange år. Det vigtigste er, at du har ledelseserfaring, forstår økonomien i en forretning og er stærk på det administrative. Har du samtidig erfaring fra autobranchen eller en anden teknisk branche, er det bestemt en fordel.
Du får stor indflydelse på, hvordan hverdagen drives og udvikles - med et engageret team omkring dig og korte beslutningsveje.
Læs mere om jobbet og søg her: https://daekpartneras.hr-on.com/show-job/347537&locale=da_DK