07/11/2025
Kriminelle klaner hærger Danmark
Nogle vil straks sige, at det her handler om “fordomme” eller “stigmatisering”.
Det gør det ikke.
Det handler om fakta, ofre, og et samfund, der har mistet kontrollen over visse miljøer.
Vi taler om multikriminelle klanfamilier med udenlandsk baggrund, der opererer som rene mafiaer. Det her er ikke en løs påstand – det er dokumenteret.
Bare i Aarhus er fire klanfamilier sigtet for over 5.000 lovovertrædelser.
Det handler ikke om hudfarve eller religion – det handler om handlinger.
Når børn helt ned til 6-7 år bliver brugt som vagtposter, narkokurerer og småkriminelle, så er det ikke et “socialt problem”.
Det er organiseret kriminalitet, og det skal behandles som det.
Jeg ved godt, hvad modargumenterne bliver:
“Vi skal ikke skære alle over én kam.”
“Det her kræver forebyggelse, ikke straf.”
“De fleste med udenlandsk baggrund er lovlydige.”
Ja – og det sidste er jeg helt enig i!
Mange indvandrere er lovlydige borgere, der arbejder, passer deres familie og sætter pris på det Danmark tilbyder.
Men netop derfor skal de heller ikke tages som gidsler af de få, der systematisk ødelægger tilliden, trygheden og integrationen for alle andre.
Allerede i 2018 blev Folketinget advaret om problemet.
Siden har flere justitsministre erkendt, at det eksisterer – senest Peter Hummelgaard i 2025.
Men erkendelse uden handling er intet værd!!
Imens fortsætter volden, truslerne, narkoen og udnyttelsen af børn.
Nu er det nok!
Jeg kæmper for reel handling – ikke flere runde borde og tomme ord:
• Kriminelle udlændinge skal udvises konsekvent – efter første dom.
• Klanfamilier skal fratages boliger og sociale ydelser.
• Den kriminelle lavalder skal sænkes, så børn ikke kan bruges som skjold for voksen kriminalitet.
• Straffene skal hæves markant, og “advarsel om udvisning” skal afskaffes.
• Sager skal afgøres hurtigt, og boligselskaber skal underrettes straks efter dom.
Jeg ved, at nogen vil kalde det hårdt.
Men det, der virkelig er hårdt, er at leve i et boligområde, hvor du ikke tør sende dine børn ud at lege.
Det er hårdt, når ældre borgere ikke tør gå ud om aftenen.
Og det er hårdt, når lovlydige indvandrere bliver mødt med mistro på grund af de få, der ødelægger alt.
Derfor handler det her ikke om at skabe splittelse – men om at genoprette tryghed, retfærdighed og sammenhængskraft.
Danmark skal ikke være et fristed for kriminelle klaner.
Danmark skal være et land, hvor loven gælder for alle, og hvor alle har ret til at leve trygt.
Hans Blaaberg
Politibetjent og folketingskandidat for Dansk Folkeparti
En stemme på mig, er en stemme på: Tryghed, Tillid & Retfærdighed