28/07/2026
🎉☀️ Stort tillykke til jer alle med kørekortet! 🚗
Sikke en afslutning på perioden! Vi har knoklet sammen op til sommerferien for at få jer godt igennem, og det har heldigvis båret frugt. Det har været en kæmpe fornøjelse at følge jeres udvikling – fra de første usikre køretimer til den dag, hvor I kunne køre fra prøven med et stort smil og et kørekort i hånden.
I har lagt en stor indsats, været klar på udfordringerne og vist, at hårdt arbejde betaler sig. Det er noget, I virkelig kan være stolte af.
Nu begynder den del, hvor I selv skal samle erfaring kilometer for kilometer. Husk, at de bedste bilister ikke er dem, der tror, de ved det hele – men dem, der bliver ved med at lære, viser hensyn og tager ansvar.
Tak for alle de gode timer, de mange grin og den gode stemning undervejs. Det har været en fornøjelse at have jer med på rejsen.
Rigtig god sommer, pas godt på jer selv – og nyd friheden bag rattet. Vi ses derude! 🚘☀️😄
Vh
Rasmus, stephen og carina